December 2018
De nye ledere inden for ammestudier: 
Udbredelse af tilgængelig ammerådgivning i Medan, Indonesien
Emerging Leaders in Lactation (ELL) Scholarship (stipendieprogrammet for nye ledere inden for ammestudier) blev etableret i 2017 for at fremme mangfoldighed, inklusion og lige adgang for alle i fællesskabet af IBCLC®-kandidater og fremtidige ledere. IBCLC-kandidater, som udviser lederpotentiale, tilhører en gruppe, som historisk set er underrepræsenteret i professionen og lederskabet heraf, og som ikke ellers ville kunne opnå IBCLC-akkreditering, får mulighed for at opnå dette gennem ELL-stipendiet.
 
Det første hold stipendiater er i færd med at opnå IBCLC-akkreditering – og de er allerede i gang med at gøre en forskel for deres lokalsamfund! Ingrid Siahaan, MD, MPH, IBCLC, som er en af de første i gruppen af nye ledere inden for ammestudier, der har opnået IBCLC-certificering, arbejder i Medan i Indonesien. Da hun selv fik problemer i forbindelse med amningen af sit første barn, var hun nødt til at rejse til en anden provins for at få den støtte, hun havde brug for. Nu arbejder hun på at gøre viden om amning og pleje mere tilgængelig for andre i hendes region. Du kan læse hendes historie her
“Der var mange vanskeligheder med at amme min førstefødte, indtil vi, da min søn var syv måneder gammel, fik hjælp fra en børnelæge, som også var IBCLC'er i en anden provins. Derefter besluttede jeg mig for at blive IBCLC'er for at hjælpe mødre og børn med at få en glad og problemfri start på amningen”.

Ingrid Siahaan, MD, MPH, IBCLC
#GivingTuesday er en verdensomspændende dag for gavmildhed, som løber af stablen den 1. december 2020.
 
Denne GivingTuesday beder vi dig om at stå sammen med ammefamilier og IBCLC'ere verden over om at hjælpe med at fjerne de økonomiske hindringer for adgangen til akkreditering som IBCLC'er, ved at give et bidrag til: 
MILCC's vision er at give alle familier verden at give alle familier verden over adgang til kulturelt afpasset pleje fra en IBCLC'er.
 
Giv et bidrag denne Giving Tuesday for at støtte fagfolk, som er nødt til at søge akkreditering som IBCLC'er gennem stipendier.
IBCLC-Eksamensresultaterne:
Hvorfor er der ventetid?
Efter eksamenskandidaterne har brugt meget tid på at forberede sig til deres IBCLC-eksamen, har IBLCE® stor forståelse for, at de gerne vil have deres resultater så hurtigt som muligt. Men det tager desværre lidt tid at få resultaterne klar, og det er der to grunde til, som i sidste ende dog kommer IBCLC'ere og kandidater til gode.
 
IBCLC er en verdensomspændende akkreditering. Med over 32.500 IBCLC'ere fordelt på 122 lande verden over, er IBCLC meget synlig på verdensplan og repræsenterer den bedst mulige kvalitet inden for ammevejledning. Fordi det er en akkreditering, som anerkendes verden over, er der mange ammefamilier, som ønsker at arbejde sammen med fagfolk, der er IBCLC'ere. Når der skal gives karakter for en faglig eksamen i et globalt program, skal der gøres på alle de sprog, eksamenen udbydes på. I IBCLC-programmets tilfælde drejer det sig om 17 sprog.
 
Så snart eksamenerne afsluttes, begynder arbejdet med at gennemgå alle eksamenerne. Resultaterne fra IBCLC-eksamenerne gennemgås punkt for punkt. Alle tilfælde af afvigelser i svarene videregives til eksperter inden for det pågældende område for yderligere gennemgang. Den grundige gennemgang tager tid, men er i sidste ende nødvendig for at give IBCLC-eksamenskandidaterne de mest retfærdige og korrekte karakterer muligt.
 
Hvis du tog IBCLC-eksamen i september 2020, vil du modtage oplysninger, om hvordan du kan få adgang til dine resultater, inden udgangen af dette kalenderår.

IBCLC er en verdensomspændende akkreditering, som forudsætter en grundig gennemgang på alle sprogene, akkrediteringen udbydes på, for at sikre retfærdige og korrekte karakterer.
Den opdaterede midlertidige vejledning om brug af teknologi til overholdelse af kravene for klinisk praksis på Pathway 1, 2 og 3 forlænges til og med den 30. september 2021 
På grund af COVID-19-pandemiens fortsatte hærgen verden over, har IBLCE valgt at fortsætte med at tillade optjening af kliniske praksistimer med henblik på certificering ved brug af teknologi til og med 30. september 2021.
 
Førstegangssøgende kandidater på pathway 1, 2 og 3 og deres vejledere/mentorer kan læse mere, om hvordan de kan overholde timekravene for klinisk praksis ved brug af teknologi, i den opdaterede midlertidige vejledning om brug af teknologi til overholdelse af kravene for klinisk praksis på Pathway 1, 2 og 3, som oprindeligt blev offentliggjort i maj og april 2020 og revideret i oktober 2020, for yderligere detaljer. 
Påmindelse om recertificering i 2021:
Kend de nye krav
2021 står for døren og for mange betyder det, at det er tid til at fokusere på IBCLC-recertificering.
 
Dette er en venlig påmindelse om, at der er kommet flere ændringer til IBCLC-kravene med start fra næste år som følge af en periodisk, helhedsorienteret gennemgang af IBCLC-recertificeringsprogrammet. Nedenfor finder du en opsummering af ændringerne.
 
Der er følgende nye krav til IBCLC'ere, som søger om recertificering, i hver 5-års recertificeringsperiode.
 
  • 250 timers praktisk erfaring med ammerådgivning (heltids eller deltids; som frivilligt eller lønnet arbejde)
  • Grundlæggende uddannelse inden for genoplivning (for eksempel hjerte-lunge-redning eller neonatal genoplivning) 
Ændringer i IBLCE's ledelse
Det er IBLCE en fornøjelse at kunne byde tre nye stærke ledere velkommen i IBLCE's bestyrelse! IBLCE byder hjerteligt velkommen til Jennifer Day, Bayyinah Muhammad og Kristi Salisbury i IBLCE's bestyrelse. 
Jennifer Day, IBCLC, CLE, CLS, RLC, BD er både IBCLC'er og doula, grundlægger og ejer af Feed the Babes LLC, og tilbyder kvalificeret ammestøtte og doula-ydelser både i hjemmet og på klinikker. Jennifer arbejder også som Community Building Project Manager for Michigan Breastfeeding Network, MIBFN og er en af medstifterne af Southeast Michigan IBCLC's of Color. 
Bayyinah Muhammad, BSN, RN, IBCLC er praktiker med stort P og arbejder som autoriseret barselssygeplejerske (Registered Labor and Delivery Nurse) og IBCLC'er. Derudover har hun over 10 års erfaring som doula i skiftende og forskelligartede miljøer. Hun er også medlem af American Nurses Association, the Association of Women’s Health, Obstetric, and Neonatal Nurses og Sigma Theta Tau International Honor Society of Nursing. 
Kristi Salisbury, CDM, CFPP, RD er menigt medlem af IBLCE's bestyrelse og er indehaver af dk Foodservice Solutions LLC, et konsulentfirma, som arbejder med sundhedsplejefaciliteter og rådgiver cateringvirksomheder om forbedring af driften. Hun udvikler og afholder ledelsesseminarer med henblik på at hjælpe gastronomidirektører med at blive stærkere på deres felt. Hun arbejder fortsat aktivt i sine fagorganisationer på at skabe muligheder for ernæringsrådgivere og diætister. 
Privat er hun gift og mor til tre smukke døtre, som hun har ammet. 
Som det fremgik af den sidste IBLCE Briefing, er Marin Skariah, MSN, FNP-BC, RNC-MNN, C-EFM, IBCLC fra Connecticut, USA tiltrådt sin nye post som formand for IBLCE. Annabelle MacKenzie, MA, IBCLC fra Suffolk, UK er næstformand, og den tidligere formand, Norma Escobar, RLC, IBCLC fra North Carolina, USA har påtaget sig rollen som rådgiver for bestyrelsen. Kelly Valceanu, DNP, MA, MSN, CNM, IBCLC, er blevet valgt som kasserer. Roberto Issler, MD, IBCLC fra Porto Alegre i Brasilien og Mona Sakr, MBBS, Msc, IBCLC fra Ajman, De Forenede Arabiske Emirater, blev begge genvalgt som bestyrelsesmedlemmer. IBLCE vil gerne takke dem alle for at påtage sig vigtige lederroller, især i disse vanskelige tider.

Og slutteligt vil IBLCE rette den største tak og et kærligt farvel til Clifton Kenon, Jr., DNP, MSN, RN, IBCLC, RLC, som for nyligt afsluttede sin anden mandatperiode i IBLCE's bestyrelse! IBLCE sætter pris på hans lederskab gennem de sidste seks år og ønsker ham held og lykke!
 
Se IBLCE's hjemmeside for yderligere oplysninger om IBLCE's bestyrelse.
Lad os snakke om etik! IBLCE's bestyrelsesformand taler om Kodeks for professionel adfærd for IBCLC'er 
På dette års konference for Independent International Lactation Consultants Association® (sammenslutningen for uafhængige ammekonsulenter, ILCA®), gav den daværende IBLCE-formand, Norma Escobar, IBCLC, RLC, en præsentation om Kodeks for professionel adfærd for IBCLC'er, som blev godt modtaget. I præsentationen blev der fokuseret på opdateringer af de procedurer, der medfølger af kodekset, og fremlagt en række statistiske oplysninger om etik- og disciplinærprocessen for IBCLC'ere.
 
Indledningsvis blev der i præsentationen fokuseret på forskellige typer organisationer. Faglige organisationer, såsom ILCA, fokuserer på medlemmer, mens certificeringsorganer, såsom International Board of Lactation Consultant Examiners, IBLCE, fokuserer på offentlighedens interesse, typisk sundhed og sikkerhed og anerkendelse af fagfolk, som overholder objektive standarder til fremme af sundhed og sikkerhed.
 
Det blev også fastslået, at et kodeks for professionel adfærd er et centralt kendetegn for ethvert fag, da alle fagfolk har ansvar over for deres klienter eller patienter. IBCLC'ere har en ansvarsfuld og betroet stilling, da de arbejder med babyer og ammefamilier. Procedurer, som medfølger af kodekser for professionel adfærd, er “færdselsreglerne” for etik- og disciplinærprocesserne og er offentligt tilgængelige, så alle interessenter på forhånd ved, hvad de kan forvente, og de er lavet til at være retfærdige og afbalancerede. Det blev understreget, at klager med udgangspunkt i kodekserne for professionel adfærd kan påvirke både sundhed og sikkerhed samt erhvervsdrivendes levebrød. Det er derfor af afgørende betydning, at sådanne klager af etisk karakter evalueres neutralt, nøje og eftertænksomt.
 
Præsentationen inkluderede også historiske data for IBCLC-programmet med vægt på, at der er blev indsendt 94 klager af etisk karakter mellem 2010 og 2020. De hyppigste klager handlede om brugen af sociale medier, fortrolighed, anliggender vedrørende praksisomfang og nedsættende udtalelser om andre sundhedsplejeudbydere.
 
Præsentationen understregede nytteværdien af rådgivende udtalelser som værktøjer til oplysning af praksis, herunder etiske overvejelser.
 
Afslutningsvis blev opmærksomheden henledt på IBLCE's implementering af en onlineportal til at få sat skub i behandlingen af klager af etisk karakter, som især er vigtig under COVID-19-pandemien.
Følg IBLCE på sociale medier